• Vejleding til websidens tilgængelighed
  • Link til forsiden
  • Send en mail til webmaster
  • Oversigt over hjemmesiden

C.J. Johnsons skibsværft

Martha som stenfisker

Hjemmesidewww.cj-skibsbyggeri.dk

Mail: c-jonsson@mail.dk

Martha på bedding 1975
Skib på vej på bedding i de smukke omgivelser ved Egernsund ved Gråsten
Stævn tilvirkes på bedding 1975
Overdækning gør det muligt for værftet at arbejde hele vinteren
Martha for sejl ca 1988
Der kæles for detaljen i håndværket

 

Skonnerten Martha har siden 2006 haft et forbilledligt samarbejde med Chr. Jonssons skib- og både byggeri i Egernsund i bestræbelserne med at få restaureret vor gamle skonnert.

Det har været en uvurderlig gevinst at kunne drage nytte af den viden om og det kendskab til gamle skibe, som Christian Jonsson sidder inde med.

Skibsbevaringsfondens konsulent Tom Rasmussen har været med i hele forløbet. Der er blevet taget stilling til de restaureringsmæssige konsekvenser undervejs.

Udskiftet stævn

I efteråret 2006 blev den øverste del af forstævnen udskiftet. I den forbindelse blev der endvidere udskiftet ca. 100 meter egeplanker i forskibet. Værftet stod også for kalfatringen i den anledning.

Nyt dæk og meget andet

I vinteren 2011 - 12 har Martha fået udskiftet dæk, vaterbord, skandæk og lønningsstøtter. Følgereparationerne indebar udskiftning af bjælkevæger i styrbord side på ca. 14 meter. Genopretningen af fordækket og lastelugen betød også udskiftning af de tværgående bjælker og mange befæstninger (stubbolte). I sidste omgang blev der også lagt en ny lønning samt den øverste planke i skanseklædningen. Til slut blev der kalfatret, og vi kunne så selv stå for det resterende beddingsarbejde.

Kommende opgaver

Den sidste, store restaurering af agterskibet, agterdækket og ruffet forventes gennemført inden for de næste fem år. Samarbejdet om dette med Chr. Jonsson, Tom Rasmussen og foreningen påbegyndes i august måned. Restaureringen gennemføres, når foreningen har skaffet midlerne til veje.

Financiering

Det er lykkedes foreningen at skaffe de ca. 3,2 mill.kr. til veje, som er brugt siden forliset i 2004. Samtidig er der lagt mange tusinde arbejdstimer af vore medlemmer.

 

 

 

 


Forrige side: Nyt dæk 2011-12     Næste side: Nyt agterdæk og agterstævn 2014-15
{* *}