Om at arbejde på skibet
Oprigning - ca 2 km tovværk skal monteres med sikkerhedskontrol af beslag og blokke (se stort billede) |
Kalfatring af dæk og på bedding af skrog (se stort billede) |
Påsyning af sejl - og montering af skøder og fald, så de sidder rigtigt. (Se stort billede) |
Det kræver koncentration at håndtere de |
En vigtig del af fællesskabet er arbejdet med skib og forening, der foregår udenfor sejlsæsonen. Det er ofte socialt mindst lige så hyggeligt som sejlads, og der er meget læring ved at være med i de forskellige opgaver.
Det siger sig selv, at det også er en nødvendig forudsætning for, at Martha overhovedet eksisterer og kommer ud at sejle, at der er medlemmer, der lægger arbejdstimer.
Arbejde giver ret til sejlads
Foreningens sejladsregler er opbygget, så den arbejdstid, man lægger i land, kan godskrives som sejltid om på togt. 1 arbejdsdag = 1 sejldag.
Gammelt håndværk
Her er mange opgaver og brug for mange hænder.
- Tømrerarbejde
- Indretning og aptering
- Riggerarbejde med sejl, tove og blokke
- Maling og lakering
- El og instrumenter
- Søkort og sikkerhedsudstyr
- Bestyrelse og foreningsarbejde(fester!!)
- Blad og hjemmeside
- Værksted og maskiner
Vi har sagkyndige folk, der tager ansvar for de forskellige opgaver, men der er masser af brug for hjælpere, der møder op og deltager. På den måde foregår der rigtig meget oplæring efter føl princippet.
Her er mange udfordringer
Hvert år, er der nye ideer og en del skal repareres. For de fleste af os, er det en udfordring at se, hvordan ting bliver slidt og hvor mange kræfter, vi arbejder med, når vi taler om miljøet på en gammel skonnert. Det meste skal tilvirkes fra bunden. Det har krævet mange studier af gammelt håndværk, materialer og metoder at finde den bedste løsning. Vi har kommittet os til at Martha skal være så autentisk som muligt over dæk. Det giver speceille krav til, hvilke materialer, der kan anvendes.
Sikkerhed
Det drejer sig også om sikkerhed, så arbejde og løsninger skal varetages med ansvarlighed og omtanke. Det, der ser tilforladeligt ud i havn, kan opføre sig helt anderledes under andre vejrforhold til søs, så de erfarne frotæller de mindre erfarne.
At være med i en arbejdet på skib eller værksted
Arbejdet på Martha er for mange af os et sundt afbræk i en hverdag med mere hoved- og skrivebordsarbejde. Andre får måske lov at genopfriske gamle kundskaber som skibstømrer eller anden fag, som de har lært en gang. Udfordringerne er anderledes og man får som regel både frisk luft, ny viden og know how og motion til både krop, stemmebånd og smilebånd.
Det er også spændende at se det, man har været med til at montere/slibe/male/finde på fungere i den virkelige verden, når det skal holde til sommerens sejladser med vind og vejr.
Alle kan være med til arbejdet (og der er også brug for mange!). Opgaverne er af mange typer - det kan også være et job at være den, der organiserer frokost eller anden servisering af arbejdsholdene til pauserne.
Tempoet er , så det passer til noget, der skal være en fritidsfornøjelse. Her er også plads til at hilse på dem, man ikke har set længe, mindes gamle sejlture og dele forventninger til de kommende. Her er nok også en og anden, der er mester for at fortælle store dramaer og bedrifter i foreningens historie - de bliver ikke ringere af at have været fortalt mange gange -:) .