Restaurering 1972 - 2004

Martha som stenfisker i Faaborg havn 1971 (stort billede)

Marthanere i arbejde på bedding i Søby 1975 (stort billede)

Stævn tilvirkes på bedding i Søby 1975 (stort bil.)

Martha for sejl ca 1988 (stort bil.)

Martha på bedding i Hov 2003 (stort bil.)

Skruen sættes på plads (stort bil.)

Stormasten genrejses

Foreningen til Skonnerten Martha's Restaurering blev dannet i 1973. Det skete fordi Kristian Blak, der havde købt Martha i 1971, havde indset, at det var for stor en opgave for en mand at holde et træskib af den størrelse. Vennerne omkring og ham og skibet dannede en forening, og overtog skibet for at drive det videre og restaurere det. I gruppen var ungdommens vovemod og store visoner.

Martha var slemt nedslidt efter at have været stenfisker de sidste ti år. I tidens løb, var riggen fonsvundet. Der var ½ fokkemast tilbage og på agterdækket var der kommet et meget uoriginalt styrehus.

Foreningen fandt frem til et billede fra 1923 (det år, hvor Martha fik sin første motor), og det blev forbilledet for genrejsningen af den smukke skonnert.

Beddingsturene til Søby var i mange år den eneste sejltur. Martha havde kun midlertidig tilladelse til at sejle frem og tilbage til bedding hvert år. Beddingen i Søby varede hele sommerferien, og marthanere fra hele landet rejste til Ærø og boede og arbejdede på skibet.

Financieringen kom fra indsamlinger, fonde og en del kom fra orkestret Bramsejlerne, der tog rundt og spillede på værtshuse. Ingen ægte marthaner lod en chance gå fra sig for at tjene penge til skibet.

Planker i svedekasser og kalfatrekøller var noget man lærte sig undervejs med en masse læsning og sagkyndig vejledning fra bl.a. værftets folk.

I 1983 får Martha endelig fartcertifikat til andre ture end beddingsture, og en del af sommerferien bliver nu brugt til at sejle i stedet for bedding. Beddingen fylder dog stadig flere uger i mange år. Der er stadig meget at lave på skibet.

Martha har nu to pælemaster, og der føres 4 sejl, klyver, fok, skonnertsejl og storsejl. Sejlturene går mest til øerne rundt i Danmark. De er fortrinsvis familieture, med børn i alle aldre og voksne om bord.

Gammelt håndværk og fællesskabet omkring arbejde og læring er en stor del at foreningens sammenhold. Hvert år tages der fat i et til flere projekter, og støt og roligt bliver Martha bedre og smukkere. Den første anerkendelse fik man i 198? , hvor foreningen under Fyn Rundt for Gamle Træskibe fik overrakt Tjalfe Prisen for flot restaureringarbejde.

Sejlturene og sejlads blev efterhånden også en stor del af sammenholdet. Sejlturene begyndte at gå længere væk. Bornholm, Sverige og Oslo kom indenfor rækkevidde.

Erfaringerne fra sejladserne bliver overført til fortsat ideudvikling og der bruges meget tid på at læse om gamle metoder og finde løsninger til diverse problemstillinger.

Målet er at holde Martha's udseende så autentisk som muligt. På visse områder bliver der dog gået på kompromis, fordi det gamle slet ikke produceres mere. Således har Martha i dag ikke bomuldssejl og tovværket er heller ikke ren hamp.

Økonomien har altid været stram. Nye sejl og restaureringsprojekter afhænger af tilskud fra fonde m.v.
Det er dyrt at holde træskib, og den løbende kontingentbetaling, kan dække driften af foreningen og nødvendige reparationer. Efterhånden som restaureringsopgaveren ikke er enorme, får man dog råd til at forny og forbedre på områder, hvor man i første omgang havde været nødt til at finde den ikke optimale, men billigste løsning.
Det er et mål at udbrede kendskabet til datidens træskibe, og derfor har foreningen også intentioner om, at holde kontingentstørrelser m.v. på et niveau hvor det er muligt også for studerende, enlige forsørgere, pensionister o.l. at være medlem.

I 2000 får Martha sit første lån fra Skibsbevaringsfonden. Disse lån gives på betingelse af, at arbejdet udføres på et værft, der er speciel kyndig i gamle træskibe, så ekspertisen også vedligeholdes her. Martha fik lån til en gennemgribende udskiftning af spanter og garnering i bagbord side. Arbejdet blev foretaget på Hobro Værft.

I 2003 fik Martha lån igen, og nu fik styrbord siden en omgang. Herudover udskiftede marthanere selv skanseklædning.

Selv om arbejdet udføres på værft, er Martha stadigvæk på bedding. Hvert år der der løbende udskiftning af planker og bunden skal gås efter evt. kalfatres og males. bedingerne er dog blevet kortere og sejlplanen bliver mere og mere udbygget.

I 2004 har Martha sit ulykkelige forlis.