Medlemmer af foreningen til Skonnerten Marthas Restaurering indkaldes til ekstraordinær generalforsamling 2026

Lørdag den 21. marts 2026 kl. 11.00

i Ølsted Bryglaug, Ølstedbrovej 15, 8723 Løsning

 

Obs! Tilmelding er ikke nødvendig – men praktisk

Dagsorden

1. Valg af dirigent og referent

2. Opgørelse af stemmeberettigede medlemmer – fremmødte og i foreningen som helhed.

3. Forslag

Forslag 1 : Ændringsforslag til vedtægter fra ordinær generalforsamling 2025

Forslag 2 : Ændringsforslag til sejladsregler fremsat af bestyrelsen

4. Eventuelt

 

Forslag 1: Ændringsforslag til vedtægter jf. referat fra generalforsamlingen

Se vedtægter med ændring.

På den ordinære generalforsamling den 1. november 2025, stemte mere end 2/3 af de fremmødte for forslaget. Forslaget kan derfor, jf. §10 i vedtægterne, endeligt vedtages ved simpelt flertal på en ekstraordinær generalforsamling. se referat.

Forslag

“§6. Generalforsamlingen.

…..

Stemmeret har kun aktive medlemmer uden kontingentrestance og med mindst 1 måneds medlemskab.”

OG 

“§8. Bestyrelsen.

Bestyrelsen består af 6 aktive medlemmer, der alle skal være myndige (18 år eller derover).”

Forslag 2: Ændringsforslag til sejladsregler fremsat af bestyrelsen

Se sejladsregler med ændring

På den ordinære generalforsamling den 1. november 2025, blev vedtagelsen af et tilsvarende forslag udskudt, idet forslaget kunne fortolkes forskelligt. Der var dog bred opbakning til ideerne bag. Bestyrelsen har efterfølgende med hjælp fra Tonny arbejdet videre med forslaget, som hermed genfremsættes.

Forslag:

Afsnit E ændres til

E: Gæster om bord

1. Gæsteture er kun dagture, med højst 12 gæster ombord og maximalt 20 personer ombord totalt. Deltagende aktive og støtte medlemmer er ikke gæster.

2. Gæster betaler ikke sejladsafgift, men evt. omkostninger til diesel og forplejning. Gæster medtages med det formål at hverve disse som medlemmer.

3. Gæster kan medtages på ture, der er annonceret som gæsteture inviteret af aktive medlemmer eller bestyrelsen.

4. Bestyrelsen kan invitere gæster som for eksempel sponsorer og samarbejdspartnere til at sejle med på en gæstetur som tak for deres bistand og samarbejde.

5. Skipper kan under events som f.eks. Fyn Rundt og Limfjorden Rundt invitere gæster med på en dagssejlads med det formål at fremme udveksling mellem de deltagende skibe. Det forudsættes, at gæsternes skibe yder samme åbenhed. Samt invitere gæster, som fotograf eller reporter, som dækker begivenheden og Marthas deltagelse.

6. Om et medlem ønsker at få sin aske spredt i havet, kan gæster medtages til denne sejlads.

7. Sejlads for skoler, institutioner og selskaber er ikke tilladt.

/Bestyrelsen