Her kan du læse om, hvad der blev drøftet på bestyrelsesmødet i september.
Bestyrelse holdt møde den 17. september 2026 og talte blandt meget andet om den veloverståede sejlsæson, hvor Martha har været godt rundt i de indre danske farvande.
Og så er der ikke mindst en række arbejdsopgaver, der skal klares inden vinteren herunder kalfatring af dækket den 10. oktober. Så sæt kryds i din kalender, når du støder på en dato i referatet.
Nedenfor kan du læse Poul Mouboes referat fra bestyrelsesmødet.
- Arbejdsopgaver:
På værkstedet og på Martha er der en del småting, der skal ordnes efter sommerens sejladser.
Vi påbegynder tømning af Martha den 3. oktober.
Dækket bliver slået (kalfatret) den 10. oktober.
Overdækningen kommer på, når skibet er tømt og kalfatret. - Havnens fødselsdag:
Ankeret, som vi foreningen giver i gave til havnens 200-års fødselsdag, er ved at blive ordnet. Festligheden og fødselsdagen afholdes den 27. september. Martha skal fremvises fra sin bedste side. Der mangler hænder ombord på skibet – vi skal ikke sælge noget, men blot fremvise skibet. Meld til på Conventus. - Brandslukningskursus:
Brandslukningskurset, der skulle være afholdt den 3. oktober, udsættes til næste år. Der er sket omrokeringer i beredskabsstyrelsen, og man har derfor aflyst alle andre end egne kurser. - Limfjorden:
Der har været mange folk på turen hjem fra Limfjorden – dejligt, at der ikke var problemer med at skaffe mandskab. - Generalforsamling:
Generalforsamlingen afholdes jf. vedtægterne den første lørdag i november (7. november 2026). Der bliver udsendt indkaldelse snarest. Men sæt allerede kryds i kalenderen nu. - Indbruddet i værkstedet:
Tyveriet fra værkstedet i sommer er accepteret af forsikringsselskabet, men det efterlyser dokumentation for tabet. Dette er vanskeligt, da meget er doneret. Vi kan nok finde nogle gamle fotos fra værkstedet, hvor man kan se nogle af effekterne. Dette er derfor en opfordring til alle om at kigge i arkiverne, og skulle man ligge inde med fotos, må disse meget gerne sendes til kassereren.