Skibet og foreningen
Martha er en foreningsejet skonnert fra 1900 med hjemsted i Vejle.
Om sommeren tager vi på togter rundt i det meste af Danmark, og om vinteren hygger vi os på vores værksted, hvor vi vedligeholder skibet. Vi genopfrisker gammelt håndværk og bruger moderne hjælpemidler, når det er påkrævet.
Bliv en del af vores fællesskab – gå til skonnert!
Alle er velkommen til at blive en del af foreningen. Et medlemskab hos os er ikke bare en oplevelse til søs på “sin egen” skonnert, det er lærerigt og der er ikke mindst et fantastisk fællesskab, hvor vi alle har det godt med hinanden. Bliv medlem enten alene eller med din familie, og få en spændende og lærerig ferie hos os.
Følg med på sociale medier for at få de nyeste nyheder 🙂
Sejlads og arbejde
Martha er et smukt gammelt sejlskib. Selvom meget af vores identitet ligger i de skønne sejlture vi har om sommeren, så består meget af vores arbejde, resten af året, i at vedligeholde skibet.
I sommersæsonen tager vi på mange forskellige ture. Vi har træningsture, hvor medlemmer bliver oplært i skibets sikkerhed, så de kan være en del af den fastsatte besætning. Vi har aftenture, hvor vi ofte har gæster med og sejler en tur ud i Vejle fjord, spiser noget mad og sejler tilbage. Det er ture med fokus på hygge og samvær, hvor nye medlemmer kan lære foreningen, andre medlemmer og skibet at kende. Vi har weekendture, hvor vi tager på kortere ture til fx. Hjarnø, Æbelø eller en hyggelig havn på Fyn. Det er en af de ture, man kan tage på som støttemedlemmer. I løbet af sommerferien tager vi på længere ugeture. Det kan f.eks. være til Sverige, kapsejladsen Fyn Rundt i uge 30, generationsturen for familier osv. Det er en god mulighed for at opleve livet til søs og leve sig mere ind i oplevelsen.
Værkstedet
En stor del af vores foreningsarbejde foregår på vores dejlige værksted i Vejle. I løbet af efterår, vinter og foråret bruger vi meget tid på at sikre, at skibet bliver klar og sikkert til sommerens sejlads. Udover det bruger vi også tid på større projekter, der udvikler sig og kan foregå over flere sæsoner.
Hver onsdag og lørdag mødes vi på værkstedet, spiser noget morgenmad, og går i gang med at arbejde. I efteråret bliver blokke, kister, kasser, reb osv. taget af skibet. Derefter skal der slibes, smøres, males, repareres osv. Vi gør alt arbejdet selv, og vi har en stolthed i vores arbejde. Vi arbejder ikke kun for at sikrer at vores skib forbliver sikkert og vedligeholdt. Vi hygger os også på værkstedet, med mad, øl, kage og samvær mellem gennerationer.
Nyheder
Julefrokost 2025
Alle marthanere, med påhæng, inviteres hermed til årets
Martha-julefrokost
Tid: Lørdag d. 6/12 kl 18.00
Martha logo tøj
Martha logo tøj Lækkert tøj med logo og navn Gå ind i den nye sæson med nyt smart logo tøj - eller en gave? BEMÆRK! Samme lave pris 🙂 Det er super let. Tryk på bestillingsknappen nedenfor - login med din Martha profil og bestil. Hvis det driller - skriv til...
Generalforsamling 2025
Medlemmer af foreningen til Skonnerten Marthas Restaurering indkaldes til ordinær generalforsamling 2025 Lørdag den 1. november 2025 kl. 9:30 i Fremtidsværkstedets lokaler på Strandgade 63, Vejle Program 09:30 Kaffe og rundstykker 10:00 Generalforsamlingen begynder...
Se vinderbillederne i fotokonkurrencen
Smukke billeder fra en dejlig weekend23 fotografer havde indsendt billeder til fotokonkurrencen, som blev udskrevet i forbindelse med starten på Fyn Rundt og Marthas 125-års jubilæum. Nu er vinderne fundet. Førstepræmien gik til Finn Paabøl Hansen, som med sit...
Fotokonkurrence
Hvem kan tage det bedste foto af en masse flotte, gamle sejlskibe i Vejle? Vejle lægger havn og fjord til det spektakulære syn af omkring 55 gamle sejlskibe i alle størrelser, når starten på Fyn Rundt for Bevaringsværdige Sejlskibe går mandag den 20. juli. Allerede...
Fyn Rundt fra Vejle 2025
Forberedelserne til sommerens fejring af Martha og Fyn Rundt fra Vejle er i fuld gang. Her på siden kan du følge med i forberedelserne.
Sejladsområde
I løbet af en sommer kommer vi rundt i hele Danmark, nogle gange tager vi på længere ture til f.eks. Sverige, Polen, Tyskland osv. Vi må sejle rundt i det mest af skandinavien.
Hvert år er der nogle ture vi generelt altid sejler. I maj deltager vi i Rum regattaen i Flensburg. I uge 30 deltager vi i Fyn rundt, og i uge 37 Limfjorden rundt. Det er alle sejlture, hvor vi møder andre sejlentusiaster. Ud over disse ture bliver sejlplanen udarbejdet af bestyrelsen og skippergruppen. Planen bliver offentliggjort i løbet af efteråret/vinteren.
Interaktivt kort - 2024 sejlplan Se sejplan











