Mysteriet om Marthas forsejl

Meget tyder på, at Martha blev født med fire forsejl og ikke kun de tre, hun næsten altid har haft. Læs her mysteriet om Marthas forsejl. Artiklen har tidligere været bragt i Martha-Posten nr. 375 i maj 2025.

Her i 2025 fejrer vi, at det er 125 år siden, at Martha den 7. februar 1900 løb af stablen fra Lindtners Skibsværft i Vejle. Værftet lå ikke særlig mange meter fra det sted, hvor Martha ligger i dag, men jeg har ikke kunnet placere det præcist ud fra gamle kort eller beskrivelser. Vi ved, at det lå på nordkajen.

Planen var egentlig, at jeg ville skrive om dengang, Martha blev søsat, men så kom jeg lidt på andre tanker, da jeg begyndte at kigge nærmere på nogle gamle billeder af de skonnerter, værftet byggede omkring år 1900. En del af billederne kan man finde ved at søge i Vejle Stadsarkiv.

To ens skonnerter i Vejle Havn
De to skonnerter på billedet her på siden ligner Martha på en prik. Den hvide ’kasse’ bag stormasten er kogeskuret. Begge skibe er bygget på Lindtners Skibsværft.

Navnebrættet på den til højre afslører, at det er Lovise. Hende vender jeg tilbage til. Ifølge Vejle Stadsarkiv hedder den til venstre på billedet Andreas, og det fremgår af teksten, at det muligvis er skibsbygmester Simon Lindtner, der står ved fokkemasten. Ejer er skibsfører Carl Christian Gadeberg.

Andreas (Martha) til venstre og søsterskibet Lovise ved nordkajen i Vejle Havn i 1901. Begge skonnerter havde en nogenlunde ens ’karriere’ indtil begyndelsen af 1970’erne, hvor Martha blev overtaget af Foreningen til Skonnerten Marthas Restaurering, mens Lovise var knap så heldig og blev hugget op. – Foto: Ukendt. Vejle Stadsarkiv

Bag Lovise kan man se Johan Andersens Trælasthandel i Strandgade med oplagsplads til tømmer og kalkbrænderi, så derfor må Lindtners Skibsværft have ligget lidt længere ude.

Billedet af de to skonnerter er fra 1901, så den Andreas, der er tale om, er simpelthen ’vores’ Martha. Eller er det?

Vejle Stadsarkiv kan nemlig ikke bekræfte, at oplysningerne om billedet er korrekte. Billedet er også brugt i Thorkild Sandbecks bog ’Martha – en skonnert gennem hundrede år’, men her står der ikke noget om, at skonnerten til venstre er Andreas. Man kan kun læse, at den til højre er Lovise.

Hjem til Vejle igen
Det virker dog sandsynligt, at det rent faktisk er Andreas, da den blev solgt tilbage til Vejle i 1901 efter kun et enkelt år i Kolding hos kaptajn Niels Jakobsen Møller, der oprindeligt havde bestilt bygningen af den. Han havde navngivet den Helge, men da Carl Christian Gadeberg overtog den, omdøbte han den til Andreas efter sin søn.

Skonnerten til venstre er derfor uden tvivl Martha, og når den ikke har et navnebræt ligesom Lovise, kan det måske skyldes, at det ikke er sat på endnu efter navneændringen.

I teksten fra Vejle Stadsarkiv står der, at Simon Lindtner er i gang med noget reparationsarbejde på Andreas, hvilket vel også er grunden til, at han er med på billedet. Der kan måske også være tale om forskellige ændringer, som den nye ejer, Carl Christian Gadeberg, gerne ville have lavet i forbindelse med sin overtagelse.

Tre eller fire forsejl?
Og nu til mysteriet, som overskriften til artiklen lægger op til. Hvis man kigger nøje på billedet, kan man se, at både Andreas og Lovise har fire forsejl og ikke kun de tre, som Martha har i dag, og som også ses på nogle af de ældste billeder fra de første år. Er forklaringen den simple, at Andreas ved ejerskiftet i 1901 fik riggen ændret, og at det måske skete samtidig med de omtalte reparationer hos Lindtner?

Men hvis det er Andreas (Martha), hvorfor skulle Gadeberg så foretrække tre og ikke de fire forsejl, som den var født med? Det spørgsmål stillede jeg i Træskibs Sammenslutningens gruppe på Facebook og fik en masse rigtig gode svar. Et af dem peger på, at få og store forsejl giver mere kraft end flere små, mens flere mindre sejl giver større mulighed for at justere sejlføringen alt efter vind og vejr.   

En tidligere skipper på skonnerten Frem skriver, at det kan have noget med balancen i skibet at gøre. Altså skibskonstruktionen i forhold til riggen. Han tilføjer, at forklaringen også kan være den ganske simple, at det er en blanding af, hvad skibsbyggeren, ejeren og skibsføreren foretrækker. Det sidste peger i retning af, at Gadeberg simpelthen syntes, det var bedre med tre forsejl til Andreas frem for fire. Eller også var det bare det, han var vant til.

Hvad den rigtige forklaring er, finder vi sikkert aldrig ud af, så mon ikke vi bare skal fortsætte med de tre forsejl, som Martha under alle omstændigheder har haft i næsten alle årene.

Og så lige en lille efterskrift om Marthas søsterskib Lovise. Hun fulgte nemlig næsten samme løbebane som Martha, men der var desværre ikke en behjertet forening til at tage sig af hende i 1973, da hun var udtjent efter at have fungeret som stenfisker siden 1962. Altså stort set lige så længe som Martha, der som bekendt blev reddet af en stædig og særdeles livsduelig forening.

Har du nogen overvejelser eller meninger om mysteriet om forsejlene, er du velkommen til at skrive i kommentarfeltet under artiklen.