• Vejleding til websidens tilgængelighed
  • Link til forsiden
  • Send en mail til webmaster
  • Oversigt over hjemmesiden

8-10/6 1. weekendtur:Vejle- Vejle med Åbent skib ved Fjordenhus

Sejlene hejses 

Foreningen har fået mulighed for, at deltage med Martha ved indvielsen af Kirk Kapitals imponerende nye hovedkvarter, Fjordenhus, i Vejle havn. Huset er tegnet af den kendte kunstner Olafur Eliasson, som også står bag blandt andet Your Rainbow panorama på kunstmuseet ARoS i Århus.
Martha har to gange nydt godt af Kirk Kapital, hvor Kirk har støttet os med penge til henholdsvis et nyt dæk, og senest nye sejl. Så nu er det vist vores tur til at give lidt tilbage, som tak for støtten. Vi har derfor forespurgt Kirk, om ikke vi kunne hjælpe med at markere åbningsdagen. Og det har vi nu fået lov til, så weekendturen den 8. - 10. juni bliver ikke en almindelig weekendsejlads, som vi ellers kender dem.

Planen er, at vi sejler ud på fjorden fredag aften efter proviantering og aftens skafning, og smider ankeret et hyggeligt sted ude i Vejle Fjord.

Lørdag middag vender vi tilbage til Vejle havn, hvor Martha lægger til kaj kl 12:40 ved den nye kaj ved Fjordenhus. Her holder vi så

Åbent Skib

frem til 14:40, hvor vi igen kaster trosserne, og sejler ud på Vejle fjord for natten. I løbet af søndagen vender vi igen stævnen mod Vejle, og anløber vores egen kaj midt på eftermiddagen.

Vi skal helt sikkert forvente mange gæster ombord i de to timer vi har åbent skib, så det er et oplagt arrangement til at få nye medlemmer i foreningen. Vi kommer ikke til at “sælge” andet en medlemskaber ved arrangementet, da Kirk Kapital selv står for salg af mad ag drikke. Til gengæld venter der en stor oplevelse med indvielsen af det imponerende hus, som står ude midt i havnebassinet.

På dagen er der åbent for publikum i den nederste del af det fantastiske bygningsværk, og der bliver masser af underholdning med diverse kunstnere inde på kajen. Navnene på kunstnerne bliver offentliggjort snarest. Læs evt. mere her 

Desuden vil der flyve en drone rundt om huset, hvor billederne fra dronen vises på storskærme opstillet inde på havneøen. Det er planen, at dronen også skal følge Martha, når vi ankommer til havnen og ikke mindst lægger os til kaj. Selvfølgelig forudsat, at vejret på dagen er brugbart flyvevejr for sådan et apparat.

Meld jer gerne som deltager til denne ikke helt almindelig weekendsejlads. Tilmelding skal ske til sejladskontoret via Martha’s hjemmeside.

Skipper
Niels Kobberø

 

Weekendsture med Skonnerten Martha er en rigtig god mulighed for nye medlemmer, at komme ud at mærke Martha og få en fornemmelse af en god sejlads.

Støttemedlemsskab giver også mulighed for at deltage i weekendsture.

 

Overvejer du et marthamedlemsskab, og synes lige, du vil afprøve lugten i bageriet,inden du bestemmer sig for en hel uge, kan du i første omgang melde dig som støttemedlem og tage på en weekendtur. Bestemmer du dig senere for at du vil på en af ugetogterne, finder vi også ud af det.


Udforsk selv mulighederne undervejs på kortet over Marthas aktuelle sejlplan